J64 Stol tegnet af Ejvind A. Johansson i 1957. Stolen kan bruges som traditionel spisestol til spisestuen, og gør sig også godt som loungestol i stuen. Et lammeskind klæder designet godt og sikrer en god siddekomfort. Med den tilhørende J63 Taburet er mulighederne mange, da disse passer perfekt sammen.
J64 Stolen er en pindestol lavet i massiv bøg. Den er en efterfølger til Børge Mogensens pindestol, som han designede, da han var chefdesigner hos FDB Møbler. Mogensen gjorde pindestolen til FDB Møblers kendetegn, og alle chefdesignere efter ham designede derfor mindst én pindestol.
Johansson designede sin J64 Stol med et mere spinkelt udtryk og med runde armlæn, men holdt den samtidig i Børge Mogensens ånd. Pindestolen og den matchende J63 Taburet produceres i dag af Fredericia Furniture.
Produktinformation:
Mål:
Højde: 79,5 cm
Bredde: 59 cm
Dybde: 54 cm
Sædehøjde: 45 cm
Materiale:
Træsort: Bøg
Overfladebehandling: lak
Farver: Natur eller sort
