AJ52 Society Table - Arne Jacobsen

aj52-society-table-side aj52-society-table-detaljer aj52-society-table-miljoe

Pris: Fra 42.995,00 DKK

Designer: Arne Jacobsen

AJ52 Society Table er tegnet af Arne Jacobsen i 1952. Han designede det eksklusivt til American-Scandinavian Foundations kontor i New York, og siden da er bordet kun blevet fremstillet i meget få eksemplarer. Nu relanceres det enestående skrivebord af Carl Hansen & Søn.

Bordet er blevet en favorit blandt designelskere, ikke mindst på grund af det kompromisløse og moderne udtryk som sikrer, at bordet stadig er aktuelt i dag. Den tidløse faktor skyldes Arne Jacobsens enkle men udtryksfulde formsprog, som har bevaret sin relevans igennem årtier og gjort ham til et af de største navne inden for dansk design.

I designet mødes et harmonisk udvalg af kvalitetsmaterialer. Bordpladen er betrukket med læder, og benene af rustfrit stål har fødder i eg eller valnød. Skufferne fås også i eg eller valnød, mens rammen omkring dem fremstilles i finér. Lampen fås i børstet rustfrit stål.

Society Table findes i to størrelser, og skuffemodulet kan monteres i venstre eller højre side af bordet. Bordhylden med den integrerede lampe kan fås som tilvalg. Hylden fremstilles i eg eller valnød med to rum, som har sider af glas.

I sin helhed består designet af et bord, et skuffemodul, en bordhylde og en lampe. Sammensætningen af alle disse elementer viser Arne Jacobsens evne til at få komplicerede koncepter til at fremstå enkle. Det svævende skuffemodul er med til at give bordet en følelse af lethed, og sammen skaber alle designets dele et elegant og moderne arbejdsbord.

Produktinformation:

Mål:

Længde: 140 cm / 160 cm
Bredde: 70 cm
Højde: 72 cm (130 cm inkl. lampemodul)

Lampemodul (hylde med lampe)
Længde: 50 cm
Bredde: 23 cm
Vejl. frapris: 11.995 DKK

Materiale:

Bordplade: Freja læder
Stel: Rustfrit stål
Fødder: Træ
Skuffemodul: Træ
Hylde: Træ og glas
Lampe: Rustfrit stål

Træsort: Massivt eg eller valnød
Træbehandling:
- Eg: lak, olie, hvidolie, sortmalet
- Valnød: lak, olie

Ønsker du at købe, eller har du spørgsmål til produktet?

Hos Nyt i bo hjælper vi dig gerne.
Kontakt os på 33 14 33 14 eller lad os ringe dig op. Du kan også skrive til os på nytibo@nytibo.dk

Del:

bubblemedia