nyt i bo designkonkurrence

Hvem kan designe nyt i bos nye møbelklassikere?

I anledningen af nyt i bos 50 års jubilæum blev designere, designstuderende, møbelarkitekter og andre interesserede indbudt til at deltage i designkonkurrencen nyt i bo anno 2019. Hvem kan designe nyt i bos nye møbelklassikere? Designet skal være i tråd med nyt i bos nuværende kollektions udtryk "less is more".

Et anerkendt dommerpanel har udvalgt tre finalister i designkonkurrencen, og publikum har stemt på deres favorit. Vinderne vil blive indstillet til Holger Kvist Fondens designpriser, henholdsvis 1. og 2. præmien, som offentliggøres og uddeles i form af to legater ved nyt i bos 50 års jubilæum 1. november 2019.

  • 1. præmie: et legat på 25.000 kr.
  • 2. præmie: et legat på 10.000 kr.

De 3 finalister:

Anker Bak
Anker Bak

Benjamin Ahearn
Benjamin Ahearn

Ditte Willads
Ditte Willads

Konkurrencen

Et anerkendt dommerpanel udvalgte de tre bedste designforslag, som efterfølgende blev udstillet under 3 Days of Design 2019. Her og online kunne de besøgende i nyt i bo stemme på deres favorit. Publikums stemmer vil ved den afsluttende bedømmelse vægte 30% i forhold til dommerpanelets 70% ved kåringen af de endelige vindere.

Fra 22. august til 31. august 2019 har det anerkendte dommerpanel med udgangspunkt i den afholdte publikumsafstemning udvalgt de to endelige vindere af designkonkurrencen "nyt i bo anno 2019". Disse vil blive offentliggjort til nyt i bos 50 års jubilæum d. 1. november 2019.

Blandt de besøgende som delte designkonkurrencen "nyt i bo anno 2019" på de sociale medier, vil der blive trukket lod om konkurrencens publikumspris. Vinderen vil få direkte besked og vil blive offentliggjort i forbindelse med nyt i bos 50 års jubilæum 1. november. Publikumsprisen er et gavekort til nyt i bo på 10.000 kr.

Holger Kvist Fonden, som er stiftet i 2009, er ejer af både møbelforretningen nyt i bo og det bagvedliggende Designhus FREDERIKSGADE 1. Holger Kvist Fonden har bl.a. til formål at støtte op om dansk design – herunder dansk møbeldesign.

En kæmpe stor tak og ros til alle de designere, som deltog i konkurrencen.

bubblemedia