Vibeke Klint tæpper fra NordicModern

NYT I BO er stolt forhandler af de smukke Vibeke Klint tæpper.

Vibeke Klint blev født i 1927 på Frederiksberg og uddannet fra Kunsthåndværkerskolen i København i 1949. Herefter var hun i lære hos Gerda Henning, som inden sin død i 1951 ønskede, at Vibeke skulle overtage hendes værksted. Senere flyttede Vibeke Klint sin vævestue til nye lokaler i Taarbæk nord for København, hvorfra hun uddannede den yngre generation og sørgede for, at den fine vævetradition blev videregivet og anset som en uundværlig del af dansk kunsthåndværk. Vibeke Klint var uden tvivl en af det 20. århundredes mest betydningsfulde danske vævere og designere. Hendes kunstneriske arbejde bestod hovedsageligt af tæpper og boligtekstiler. Tekstilerne kendetegnes ved deres enkelhed og geometriske mønstre, ofte kombineret af en enkelt eller få baggrundsfarver, som fremhæves eller nedtones i kraft af farvernes sammenspil. Vibeke Klint giftede sig i 1954 med landskabsarkitekten Morten Le Klint (1918-1978), søn af arkitekt og designer Kaare Klint. Sammen fik de datteren Le Klint, som har været en vigtig del af den nylige relancering af Vibeke Klint tæpperne i samarbejde med NordicModern.

bubblemedia